Som nyt medlem i KH skal man gennemgå IPP2 kursus og have roet 50 km før man bliver frigivet.
Har man taget IPP2 i en anden klub, skal man kunne vise sine færdigheder før man bliver friroet
Kurset tages over 5 til 6 aftner enten tirsdag eller torsdag fra kl. 18 til ca. kl. 21. Mange steder kan man tage dette kursus på en weekend, men vi har valgt at gøre det anderledes.
Vi ønsker at man bliver en del af klubben med det samme og man som ny lærer hinanden at kende og på den måde skaber et fællesskab med andre.
Efter man har bestået IPP2 og har roet 50 km (ikke på en gang) er man friroet, som betyder man har lov til at bruge klubbens udstyr og ro alene. Dog opfordrer vi til man altid ror to indtil man har mere erfaring.
Sæsonen starter torsdag d. 2. maj. Efter endt kursus kan man deltage på lige fod med resten af klubben på klubaftner tirsdag, onsdag (madpakketur) og torsdag. Man kan ligeledes tage med på klubbens turer.
Priser:
IPP2 bevis
1.500 kr.
Kontingent 2024/2025
900 kr.